ViksundClub


Gå til indhold

Sommertræf2009

Træf-foto

Sommertræffet 2009, blev i år afholdt i "Pouls Vig" ved Næstved.
P.g.a. sygdom m.m. blev det kun til 3 både som deltog i træffet; men det blev alligevel til et meget smukt og hyggeligt træf som besætningen på "Sun Dream" Hanne og Preben, havde lagt mange kræfter i.
Allerede ude ved Karrebæksminde blev "Brauta" og "Holiday" modtaget med flag og jubelråb, og inde ved Pouls Vig stod velkomstkommiteen igen med flag og sang.
Så pludselig lå 3 stk. Viksund side om side..., "Sun Dream", "Brauta" og "Holiday".
Der blev hilst velkommen til hinanden med dejlige velkomstdrinks, og en god gang sladder og latter.
Lørdag morgen kom Hanne og Preben ned på broen med friske rundstykker som vi alle sad i strålende solskin og indtog.
Hanne og Preben inviterede alle hjem i privaten til en god middag, kaffe og kage, og våde sager til langt ud på de små timer, ja selv nattelogi og dertil hørende morgenbord blev der budt på.
Søndagen blev til en dejlig heldagstur til Danmarks største Kræmmermarked "Det blå marked" i Haslev, samt hyggeligt samvær om aftenen.
Mandag morgen stod den på ren sjov og fornøjelser i "Bon Bon Land", dette til ære for vort barnebarn Vicky som var med på turen sammen med Mormor og Bedstefar på Holiday.
Vi kom dog senere i tvivl om hvem turen var mest tilegnet, idet Preben gik totalt i barndom igen !
En aften-frokost blev indtaget på Holiday, hvor vi skålede og sendte Ian en god og venlig hilsen.
Tirsdag, efter morgenmaden var der så tid til at sige værterne Tak for et ualmindeligt flot arrangement og den fine gæstfrihed, for derefter at sættekursen hjemover.
Tak skal i have Hanne og Preben det var kanon godt !

Foto´s herunder, og flere er undervejs !


Retur til indhold | Retur til hovedmenu